Genoptræning efter stabiliserende skulderoperation
Gå direkte til:
Genoptræning efter stabiliserende skulderoperation
Vær opmærksom på
Du har fået foretaget en stabiliserende operation af dit skulderled. Din ledkapsel og ledlæbe er blevet sat fast på leddet igen og har brug for ro, så de kan vokse fast.
I efterforløbet vil der være visse restriktioner, som er vigtige at overholde.
I de første 3 uger skal du:
Bøje og strække i albueleddet
Dreje underarmen/hånden i slyngen
Passivt føre armen fremad til vandret
Passivt vil sige, at skulderleddet skal bevæges, uden at du bruger skulderens egne muskler til at bevæge armen med.
Hver øvelse gentages 15 gange. Lav øvelser 3-4 gange om dagen.
Efter cirka 3 ses du igen af en fysioterapeut.
I de første 6 uger er det vigtigt, at du undgår at dreje armen udad (udad rotation) eller aktivt at løfte den ud til siden (abduktion).
For at undgå belastning af leddet, er det vigtigt, at armslyngen sidder korrekt.
For at du kan hvile skulderen, skal armslyngen støtte din underarm/albue og løfte skulderen lidt op. Overarmen skal være på siden af kroppen og må ikke glide om på maven. Det er vigtigt, at du kan hvile i armslyngen.
De første 3 uger skal du bruge armslynge døgnet rundt.
Fra 3. til 6. uge skal du bruge armslynge om natten.
Korrekt brug af armslynge:
Forkert brug af armslynge:
Bliver skulderen øm, kan du lægge en pose is indsvøbt i et viskestykke eller lignende på skulderen efter træningen.
Armen har brug for hvile, så lad være med at træne mere end vejledningen siger.
For at forebygge ømhed i nakke og skulder, kan du gøre følgende:
Træk skuldrene op mod ørerne og sænk igen
Saml skulderbladene og slip igen
Drej hovedet fra side til side
Øvelser
Mens du har armslyngen på, er det godt at bruge fingrenes muskler for at undgå hævelse i armen. Klem en garnnøgle, sammenrullet vaskeklud, skumbold eller lignende. Klem og giv slip, klem og giv slip osv.
Lig på ryggen og løsn armslyngen. Tag armen ud af armslyngen ved hjælp af den modsatte hånd.
Bøj og stræk i albueleddet samtidig med, at du drejer håndfladen skiftevis op og ned.
Sid med siden til et bord med en glat overflade. Læg underarmen på bordet og tag armen ud af armslyngen.
Læg en klud under hånden. Skub med den modsatte hånd den opererede arm frem langs kanten af bordpladen.
Træk herefter hånden tilbage til kroppen igen ved hjælp af den modsatte arm. Under hele bevægelsen skal hånden være i kontakt med bordpladen.
Lig på ryggen.
Den opererede arm skal være passiv under denne øvelse. Det vil sige, at du ikke må bruge skulderens egne muskler til at bevæge armen med.
Fold hænderne og løft den opererede arm op til skulderhøjde i roligt tempo. Prøv at styre udenom, hvis du mærker smerte.
Før herefter armene stille og roligt tilbage til udgangsstillingen.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Hvis du har spørgsmål til din genoptræning eller dine øvelser, er du velkommen til at kontakte Ortopædkirurgi på tlf. 78 44 65 30.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/654804
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.