Genoptræning efter pladsskabende operation i skulderen
Gå direkte til:
Genoptræning efter pladsskabende operation i skulderen
Vær opmærksom på
Du har fået foretaget en pladsskabende operation i skulderleddet.
Du må bruge armen frit efter operationen, men det kan være nødvendigt med smertestillende medicin inden træningen.
Dette træningsprogram består af øvelser, der sigter mod at give fuld bevægelighed i skulderen igen. Du skal udføre øvelserne 2-3 gange hver dag, når du er udskrevet fra hospitalet.
Du må gerne mærke stramning og ømhed i forbindelse med træningen men ikke smerter.
For at få det bedste udgangspunkt for øvelserne, skal din skulder have den rigtige højde/stilling som på billedet herunder.
Kig i et spejl.
Løft træningsskulderen op i samme højde som modsatte skulder.
Træk træningsskulderen lidt bagud.
Denne stilling skal du forsøge at holde hele dagen.
Du skal passe på, at din skulder ikke hænger.
Øvelser
Lig på ryggen. Fold hænderne og løft armene op over hovedet i roligt tempo. Prøv at styre udenom, hvis du mærker smerte.
Før herefter armene stille og roligt tilbage til udgangsstillingen. Gentag øvelsen, indtil du kan udføre den uden problemer.
Lig på ryggen. Fold hænderne og løft armene op over hovedet i roligt tempo. Stræk armene.
Træk nu hænderne ned til hovedet. Stræk herefter armene igen. Gentag flere gange.
Når øvelsen er færdig, føres armene stille og roligt til udgangsstillingen.
Stå som på billedet med en stok eller et kosteskaft i hænderne.
Hold træningsarmen øverst. Skub med nederste arm træningsarmen ud til siden og op. Sænk roligt og gentag.
Stå som på billedet med en stok eller et kosteskaft i hænderne.
Træk træningsarmen roligt ind bag kroppen. Før derefter armen langsomt tilbage igen.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Hvis du har spørgsmål til din genoptræning eller dine øvelser, er du velkommen til at kontakte Ortopædkirurgi på tlf. 78 44 65 30.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/649481
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.