Thycapzol (også kaldet Thiamazol) er et middel mod forhøjet stofskifte, der virker ved at hæmme dannelsen af stofskiftehormon i skjoldbruskkirtlen.
Om behandlingen
Du tager tabletterne med et glas vand og gerne sammen med mad.
Tabletterne er på 5 mg. Hvis dagsdosis er større end 5 mg, fordeler du tabletterne på 2 doser. Det vil sige, morgen og aften.
Vær opmærksom på
Hvis du har glemt at tage en dosis Thycapzol, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det.
Hvis det er tid til din næste dosis, skal du ikke tage dobbelt dosis, men blot følge den sædvanlige dosering.
Graviditet
Thycapzol kan anvendes i forbindelse med graviditet, men dosis skal justeres. Hvis du bliver gravid, mens du tager Thycapzol skal du straks holde pause med medicinen og kontakte Klinik for Diabetes, Knogle- og Hormonsygdomme.
Amning
Hvis du ammer, skal du tage Thycapzol efter lægens anvisning.
Langt de fleste oplever ingen gener ved behandlingen. Enkelte personer får bivirkninger, som kan være i form af:
Et rødt plettet evt. kløende udslæt, der ligner nældefeber. I så fald skal du kontakte Klinik for Diabetes, Knogle- og Hormonsygdomme.
Enkelte kan få smerter i leddene.
I sjældne tilfælde kan man få nedsat immunforsvar og infektion på grund af for få hvide blodlegemer. Du skal derfor stoppe behandlingen. Du skal kontakte Klinik for Diabetes, Knogle- og Hormonsygdomme eller din praktiserende læge, hvis du får ondt i halsen eller feber. Ved hjælp af en blodprøve, vi vil undersøge, om de hvide blodlegemer er påvirket af behandlingen.
Spørgsmål til behandling Telefontid, sygeplejerske:
Mandag, onsdag og fredag fra kl. 8.00-8.30
Tirsdag og torsdag fra kl. 13.00-13.30
Afbud og ændring af tid Telefontid, sekretær:
Hverdage fra kl. 8.00-13.00
Hvis du har akut behov for hjælp udenfor åbningstiden, kan du kontakte Medicinsk Afsnit 1 hos Regionshospitalet Viborg på tlf. 78 44 77 10.
Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Medicinsk Diagnostisk Center Regionhospitalet Silkeborg Falkevej 1G 8600 Silkeborg
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/601235
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.