Skjoldbruskkirtlen sidder foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles. I lægesprog betegnes forstørret skjoldbruskkirtel struma.
Forstørret skjoldbruskkirtel kan være ledsaget af normalt, højt eller lavt stofskifte. Man skelner mellem ensartet struma (diffus struma) og knudestruma (struma nodosa).
Skjoldbruskkirtlen danner to livsvigtige hormoner: tyroksin og trijodthyronin (T4 og T3). De dannes bl.a. udfra jod og aminosyrer, som vi får fra kosten. T4 og T3 regulerer og påvirker stofskiftet i hver eneste celle i kroppen (hjerne, nerve, hjerte, muskler m.m.).
Nedsat stofskifte forekommer, når skjoldbruskkirtlen ikke kan danne tilstrækkelig af T4 og T3. Alle kroppens celler bliver understimuleret. Ved for højt stofskifte sker der en overproduktion af T4 og T3 og dermed en overstimulering af alle kroppens celler.
Årsag
Årsagerne til struma er ikke fuldstændig kendte.
Man ved dog, at mangel på jod kan give struma. Af samme grund tilsættes jod til salten i Danmark. Det kan anbefales at spise en sund og varieret kost med fisk. Fisk, især danske fisk, er den bedste måde at få dækket sit behov for jod.
Arvelige faktorer menes også at kunne være årsagen, og kvinder får det hyppigere end mænd. Hos unge kvinder er diffus struma med normalt stofskifte ret almindelig. Strumaens størrelse kan variere i relation til menstruationscyklus.
Cigaretrygning eller medicinsk behandling med lithium kan også forårsage struma.
Vi fraråder naturmedicin med et meget stort indhold af jod, da dette i sig selv kan fremkalde stofskiftesygdom.
Kræft i skjoldbruskkirtlen er heldigvis meget sjælden i Danmark. Knuder i skjoldbruskkirtlen ses ofte og antallet af knuder i skjoldbruskkirtlen stiger med alderen. Disse knuder er oftest helt godartede.
Hvis du pludselig opdager en knude som vokser, på halsen, skal du altid søge læge.
Om behandlingen
Undersøgelser:
Almindelig lægeundersøgelse, hvor lægen undersøger halsen og føler efter struma
For at vurdere stofskiftet tages samtidig blodprøver
Thyreoideascintigrafi er en slags fotografering af skjoldbruskkirtlen. Du får indsprøjtet en lille dosis ufarlig radioaktivt sporstof, som ophobes i skjoldbruskkirtlen. Med et særligt fotoapparat tages billeder, som viser noget om skjoldbruskkirtlens funktion, f.eks. om der er enkelte områder i kirtlen, der fungerer mere eller mindre end andre områder
Ultralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtlen giver oplysninger om kirtlens størrelse og karakter. Ved hjælp af ultralyd kan vi vurdere områder i skjoldbruskkirtlen, som ikke lader sig fotografere ved hjælp af thyreoideascintigrafien
Hos nogle patienter vil vi foretage en vævsprøve (biopsi) fra skjoldbruskkirtlen, især hvis vi vil undersøge, om der er kræft i en knude.
Struma uden stofskifteforandringer kan behandles, så strumaen mindskes i størrelse, hvis den giver trykgener (synkebesvær eller åndenød), eller hvis patienten synes, at strumaen er et kosmetisk problem.
Der er to forskellige behandlingsmåder:
1. Operation
2. Behandling med radioaktivt jod
Operation er at foretrække ved store strumaer.
Radiojodbehandling vil reducere strumastørrelsen med 40 % i gennemsnit. Effekten er størst de første tre måneder efter, at behandlingen er givet, men strumaen kan fortsat skrumpe to år efter radiojodbehandling. Radiojodbehandling kan gentages og hindrer ikke en evt. operation på et senere tidspunkt.
Kontakt
Tlf. 78 44 75 10 Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00
Hvis du har akut behov for hjælp udenfor åbningstiden, kan du kontakte Medicinsk Afsnit 1 hos Regionshospitalet Viborg på tlf. 78 44 77 10.
Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, Viborg Medicinsk Diagnostisk Center Regionshospitalet Viborg Banevejen 7C 8800 Viborg
Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, Skive Medicinsk Diagnostisk Center Regionshospitalet Skive Resenvej 25 7800 Skive
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/588531
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.