Formålet med rengøringen er at sikre en god hygiejne og samtidig nedsætte risikoen for smittespredning.
Sådan gør du
Håndvasken og vandhanen rengøres/aftørres dagligt.
Vi anbefaler, at du bruger flydende håndsæbe.
Til aftørring af hænderne skal du bruge papirhåndklæde udleveret fra hospitalet.
Sengelinned skiftes efter behov, men minimum hver 14. dag.
Støvsugning efter behov, men minimum hver uge.
Rengøres minimum 1 gang ugentligt med en Wetwipe eller en med en ren blød klud med hospitalssprit 70% vol.
Hvis du bruger afløbet i gulvet til den brugte dialysevæske, er det en god idé at skylle afløbet 1-2 gange ugentlig med 1-2 liter kogende vand for at undgå, at afløbet stopper til.
Hvis du bruger toilettet til afløb af den brugte dialysevæske, er det en god idé, at rengøre det lidt hyppigere end vanligt på grund af dialysevæskens sukkerindhold.
Ved spild skal du straks rengøre området.
Kontakt
Tlf. 78 44 76 10 Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.