Det er forskelligt fra patient til patient, hvor lang tid der går, før tarmen begynder at virke igen efter operationen.
Når din tarm går i gang, kan der i begyndelsen komme rigeligt med afføring fra ileostomien.
I løbet af de første dage vil mængden af afføring som regel blive mindre.
Når din krop har vænnet sig til stomien, vil der typisk komme ½-1 liter afføring i stomiposen i døgnet, dog afhængigt af hvor på tyndtarmen din stomi er placeret.
Risici og bivirkninger
Når du kommer hjem, skal du fortsætte med at spise en kalorierig og proteinrig kost, indtil du har fået din normale appetit tilbage og kan holde din vægt.
Energi (kalorier) er kroppens brændstof, og proteiner er kroppens byggesten. Både energi og protein er afgørende for, at du genopbygger kroppens muskelmasse.
Efterhånden, som du genopbygger kroppens muskelmasse, får du mere energi i hverdagen.
Der er især meget protein i kød, fisk, fjerkræ, æg, ost, mælk, mælkeprodukter og ernæringsdrikke.
Med en ileostomi er dit behov for salt lidt større. Så du kan med god samvittighed komme lidt ekstra salt på maden og spise lidt flere saltholdige madvarer som f.eks. saltet pålæg eller fiskepålæg, skæreost eller smøreost, saltstænger og saltkiks.
Tag 1 multivitamin- og mineraltablet hver dag.
Har du problemer med luft i posen, så vær opmærksom på, at der kan komme en del luft i stomien, hvis du sluger luft i forbindelse med, at du spiser, tygger tyggegummi eller drikker kulsyreholdige drikkevarer.
Nogle fødevarer såsom rå grøntsager, løg, kål, broccoli, ærter og bønner kan også give luft i maven.
Ikke alle madvarer bliver fuldstændigt fordøjet i tyndtarmen, derfor kan du se ufordøjede rester af mad i stomiposen.
Frugter som indeholder seje trevler og hinder f.eks. appelsin, ananas, clementin, grapefrugt, mandarin, mangofrugt, vindruer, tørrede frugter og nødder.
Grøntsager med seje trevler f.eks. asparges, bladselleri, porre, løg, hel spinat (frisk/frossen) eller mini salatblade. Svært fordøjelige grøntsager er majs, ærter og champignon.
Råkost af grove og fiberrige grøntsager som kål og rodfrugter
Groft brød med kerner og frø, fuldkornspasta og fuldkornsris
Sejt kød og pølseskind
Du behøver ikke at undgå disse madvarer, hvis du ikke har problemer med dem. Men væn dig til at skære maden ekstra godt ud, fjern seje trevler og hinder, hak nødder, tilbered grøntsagerne og tyg maden grundigt.
Svært fordøjelige madvarer kan give en større mængde afføring (i stomiposen).
Forskellige fødevarer kan give tynd afføring i stomiposen.
Store mængder sukkerholdige drikkevarer som frugtjuice, æblemost og sukkersødet saftevand og sodavand
Større mængde frugt
Fed eller stærkt krydret mad
Kunstige sødemidler, især sorbitol f.eks. i tyggegummi og pastiller
Alkohol, vin og øl
Har du problemer med tynd afføring, så hold igen med ovennævnte fødevarer.
Du kan forsøge at ændre konsistens på afføringen ved at spise flere stivelsesholdige fødevarer som f.eks. lyst brød, lyst knækbrød, kiks, havregrød, kartoffelmos eller banan. Du kan også prøve tarmregulerende produkter som HUSK eller Sylliflor. Disse midler indeholder ufordøjelige plantefibre, som binder væske og svulmer op, så afføringen får mere fylde og en geleagtig konsistens. Aftal type og dosering med læge og sygeplejerske.
Eller du kan bede om at komme til at tale med en klinisk diætist og få vejledning i kost og stomi.
Revolyt Nutrition er færdiglavet pulver, som kan købes på apoteket.
1 brev Revolyt Nutrition blandes i 1 liter koldt vand.
Drikken opbevares i køleskabet.
Opskrift på hjemmelavet rehydreringsdrik
4 tsk. (20 g) sukker
3/4 tsk. (5,25 g) fint salt
½ tsk. (2,5 g) natron
1 liter koldt vand
Alle ingredienser blandes. Drikken opbevares i køleskabet.
Serveringstips
Server drikken iskold eller let frosset som Slush-ice. Drik gerne med sugerør. Tilsæt evt. lidt sukkerfri saft eller friskpresset citronsaft.
Efter operationen
Hvis der kommer mere end 2 liter afføring i din stomi i døgnet, kan du risikere, at kroppen kommer i underskud af væske og salt. Du kan hjælpe din krop til at nedsætte mængden af afføring ved at udskifte 1 liter af dine alminelige drikkevarer med 1 liter rehydreringsdrik. Drikken skal fordeles jævnt over dagen og drikkes skiftevis med andre drikkevarer.
Rehydreringsdrik er en drik, som indeholder en bestemt mængde salt og sukker. Sammensætningen hjælper kroppen til at optage væske og salt, så der tabes så lidt som mulig gennem afføringen (se opskrift på rehydreringsdrik).
De bedste drikkevarer, udover rehydreringsdrik, er mælk, mælkeprodukter eller mælkebaserede ernæringsdrikke.
Har du rigelig afføring i din stomi så undgå at drikke frugtjuice og æblemost, sukkersødet saftevand samt sodavand og hold igen med kaffe, te og vand, da disse drikkevarer kan øge mængden af afføring.
Ofte er appetitten lige efter operationen ikke så stor. Men din krop har brug for ekstra meget næring for at hele op og bekæmpe eventuelle infektioner.
Derfor kan du i en periode efter operationen glemme alt om de officielle sunde kostråd og i stedet vælge mad og drikke med mange kalorier og proteiner. Det er en god idé at fordele din mad ud på 6-8 små overskuelige måltider om dagen. Med ileostomi har du behov for lidt mere væske end normalt, derfor anbefaler vi dig, at du drikker 2-2½ liter væske dagligt.
Yoghurt eller ymer med drys
Havregrød med smørklat og sukker
Øllebrød med mælk og piskefløde
Grøntsagssuppe med fløde
Risengrød med smør og kanelsukker
Tynde skiver brød med ekstra fedtstof og et tykt lag blødt pålæg
Retter med fars, æg, fjerkræ eller fisk
Kartoffelmos med sovs
Fromage, is, frugtgrød med mælk og piskefløde
Saltkiks eller knækbrød med ekstra smør og smøreost
Mælkebaserede ernæringsdrikke
Sødmælk eller kærnemælk med piskefløde
Bed om små overskuelige portioner
Har du kvalme så bed om kvalmestillende medicin ½ time før måltidet
Sørg for at sidde godt og behageligt når du spiser
Videre forløb
Træthed, kvalme, hovedpine, svimmelhed, tørhed i munden og prikken, snurren eller kramper i fingre og ben samt vægttab kan være tegn på væskemangel. Små vandladninger med mørkegul urin er også tegn på væskemangel.
For at føle dig godt tilpas skal du drikke 2-2½ liter væske dagligt jævnt fordelt over dagen.
Hvis afføringen bliver vandig, kan det skyldes maveonde eller madforgiftning.
Rehydreringsdrik er det bedste, du kan drikke, hvis du har diarré. Det er vigtigt, at du udover de 2-2½ liter væske også erstatter det ekstra tab, du har af afføringen, med en tilsvarende mængde væske.
Fortsætter diarréen i mere end 12 timer, er det vigtigt, at du kontakter din læge eller vagtlægen. HUSK at gøre opmærksom på, at du har en ileostomi.
En sjælden gang sker det, at ufordøjede trevler fra fiberrige madvarer danner en fiberprop, som sætter sig fast i stomien. Kommer der ikke afføring i stomien, eller har du smerter og/eller opkastning, kan det være, fordi stomien er stoppet til af en fiberprop. Sørg for at få væske nok. Bevæg dig, massér omkring stomien, tag evt. et varmt bad eller brug en varmepude, indtil der kommer gang i stomien.
Kommer der ikke gang i stomien indenfor 12 timer, skal du tage kontakt til din lægen.
HUSK at gøre opmærksom på, at du har en ileostomi.
Mere information
Er du i tvivl om, hvor på mave og tarmkanalen din stomi er placeret, så spørg lægen eller sygeplejersken.
Kontakt
Tlf. 78 44 75 10 Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.