Behandling af muskelgigt og kæmpecelle karbetændelse
Gå direkte til:
Behandling af muskelgigt og kæmpecelle karbetændelse
Du har været til konsultation ved lægen og fået konstateret muskelgigt (Polymyalgia Rheumatika) og/eller kæmpecelle karbetændelse (Arteritis Temporalis).
Muskel- og kæmpecelle karbetændelse betragtes som 2 varianter af samme sygdom. Sygdommene har det til fælles, at der opstår en kronisk betændelse skabt af kroppens immunforsvar.
Sygdommen rammer personer i aldersgruppen over 50 år og oftest personer over 60 år.
Man kender ikke årsagen til, at betændelsen opstår, men den skyldes ikke virus, bakterier eller svampe. Sygdommen er ikke arvelig.
Cirka halvdelen af de patienter som har kæmpecelle karbetændelse, har samtidig muskelgigt. Til gængæld optræder muskelgigt ofte uden tegn på kæmpecelle karbetændelse.
Du oplever ofte smerter og stivhed i musklerne omkring skuldre, nakke og hofter. Derudover oplever du træthed, vægttab og feber.
Du oplever ofte:
Hovedpine
Tyggesmerter
Pludseligt synstab
Træthed
Vægttab
Feber
Sygdommene er ikke livslange, men varer ofte 1-4 år. I den periode er der behov for behandling.
Ved pludseligt synstab eller dobbeltsyn er det vigtigt straks at kontakte læge
Om behandlingen
Du starter i behandling med Prednisolon. Prednisolon dæmper immunsystemets aktivitet og dermed den betændelsestilstand, der er årsag til dine symptomer.
Du er i tabletbehandling med Prednisolon efter en fastlagt dosisplan. Du får udleveret en dosisplan ved behandlingsopstart.
Du tager Prednisolon-tabletterne om morgenen – gerne sammen med mad.
Det er vigtigt, at du nøje overholder den ordinerede dosis.
Du kan opleve ubehagelige symptomer under nedtrapning og ophør af behandling med Prednisolon. Symptomerne kan skyldes:
Opblussen i din sygdom med ændring i dine blodprøver (infektionstal)
Aftrapningssymptomer, der kan ligne din sygdom, men blodprøverne (infektionstal) er normale. Symptomerne varer sjældent mere end et par uger.
Lægen ordinerer tilskud af kalk og D-vitamin (Unikalk Forte), for at mindske risikoen for knogleskørhed, når du starter behandling med Prednisolon. Du bliver også tjekket for eventuel knogleskørhed med en såkaldt DEXA-skanning.
Risici og bivirkninger
Prednisolonens bivirkninger afhænger af dosis og behandlingens varighed. De fleste bivirkninger forsvinder eller mindskes, når behandlingen ophører.
Du kan opleve følgende bivirkninger:
Dit ansigt kan blive lidt rundere
Huden bliver "skør" med tendens til blå mærker
Appetitten øges (de fleste skal passe på, at de ikke tager på i vægt)
Humørsvingninger, søvnløshed og rastløshed
Modstandskraften mod infektioner nedsættes
Forhøjet blodsukker (derfor kan diabetes bryde ud tidligere, end den ellers ville have gjort)
Knoglernes kalkindhold og styrke jan nedsættes, hvilket kan give øget risiko for knoglebrud
Øget risiko for grå og grøn stær
Lettere nedsat muskelstyrke efter langvarig behandling i større doser
Videre forløb
Cirka 1 uge efter du er startet i behandling, får du en opringning fra klinikken. Formålet med samtalen er at vurdere din sygdomsaktivitet og effekten af den iværksatte behandling.
Endvidere aftaler vi det videre behandlingsforløb med:
Blodprøver cirka hver 4 uge
Telefonisk opfølgning hver 4-12 uge
Som forberedelse til samtalen skal du gennemgå nedenstående spørgeskema, inden vi ringer dig op, så du har gjort dig nogle tanker om svarene på forhånd.
Spørgeskema
1. Hvor stærke gigtsmerter har du haft efter opstart i behandling med Prednisolon?
2. Hvor længe varer muskelstivheden fra du vågner om morgenen?
3. Kan du løfte begge arme?
Ja, til under skulderniveau
Ja, til skulderniveau
Ja, til over skulderniveau
Nej
4. Kan du uden besvær rejse dig fra en spisestuestol?
5. Har du en anderledes hovedpine?
6. Har du smerter fra kæberne, fx når du spiser?
7. Har du nye problemer med synet? I så fald hvilke?
8. Har du fulgt planen for nedtrapning af Prednisolon?
9. Hvor meget Prednisolon tager du nu?
10. Har du oplevet bivirkninger ved behandlingen? I så fald hvilke?
Kontakt
7841 7369
Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1B Indgang D 8600 Silkeborg
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/706891
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.