Forhøjet stofskifte opstår når skjoldbruskkirtlen producerer for store mængder stofskiftehormon. Et forhøjet stofskifte giver en øget aktivitet i alle kroppens celler.
Diagnosen stilles ud fra en blodprøve.
Vær opmærksom på
Forhøjet stofskifte kan begynde pludseligt eller gradvist. Typiske symptomer kan være:
hjertebanken
vægttab
indre uro, nervøsitet, rastløshed
rysten på hænderne
træthed
tendens til at svede
træthed i musklerne
hyppig og løs afføring.
Forhøjet stofskifte behandles med tabletter, der hæmmer dannelsen af stofskiftehormon. Den korrekte dosis beregnes ud fra dine blodprøver.
Dit stofskifte kan ændre sig i løbet af graviditeten, og derfor skal du have taget blodprøver cirka hver 4. uge.
Det er MEGET vigtigt, at du tager behandlingen under din graviditet, da det kan være skadeligt for både dig og dit ufødte barn at lade være.
Den rette mængde stofskiftehormon har stor betydning for en normal vækst og udvikling af hjernen på dit ufødte barn.
Videre forløb
Du vil blive tilbudt 2 ekstra skanninger i graviditeten for at se, om dit ufødte barn vokser, som det skal. Skanningerne foretages i graviditetsuge 28 og 34.
Du kan føde normalt, selvom du får behandling mod forhøjet stofskifte.
Dit barn har en lille risiko for at få for lavt eller forhøjet stofskifte, derfor tager man ofte en blodprøve fra navlesnoren lige efter fødslen.
Dit barn får desuden taget en blodprøve i hælen 48 til 72 timer efter fødslen, hvor man undersøger barnets stofskifte.
Du kan frit amme dit barn, selvom du får medicin.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Ring til Kvindeklinikken, hvis du har spørgsmål til dine kontroller eller mere generelle spørgsmål.
Kontakt Fødeafsnittet Tlf. 78 44 58 00
Kontakt kun Fødeafsnittet i akutte situationer.
Kontakt efter udskrivelse/fødsel Tlf. 78 44 25 00
Du kan ringe til afsnit for Kvindesygdomme og Barslende de første 5 dage efter fødslen, eller indtil sundhedsplejersken har været på besøg. Herefter skal du ringe til sundhedsplejerske, din egen læge eller vagtlægen.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/636230
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.