Ved en R-test får du påsat en lille apparat, der automatisk optager og gemmer din hjerterytme, hvis denne fraviger fra en normal hjerterytme.
Med apparatet kan man registrere din hjerterytme over flere dage/uger med henblik på at klarlægge, om dine symptomer stammer fra hjertet.
På undersøgelsesdagen
R-testeren på størrelse med et lille stopur. Den forbindes med plastelektroder til din brystkasse. Det er vigtigt, at elektroderne sidder godt fast.
R-testeren vil registrere din hjerterytme, hvis dit hjerte i perioder slår uregelmæssigt.
Du kan også selv aktivere apparatet:
Hvis du får symptomer fra hjertet, kan du trykke på den sorte knap på forsiden af apparatet.
Apparatet vil sige en bip-lyd når du trykker på knappen og endnu en bip-lyd, når optagelsen er færdig.
Om undersøgelsen
Mens du går med R-testen, er det vigtigt, at du laver de samme aktiviteter, som du plejer, fx går på arbejde, gør rent, dyrker sport m.m.
Skal du i bad eller dyrke hård sport, hvor du sveder meget, skal du knappe apparatet fra ved elektroderne.
Efter badet skal du igen knappe apparatet på.
Apparatet er knappet på de to blå elektroder.
Den ene elektrode skal sidde på den nederste halvdel af dit brystben og den anden under din venstre arm.
Hvis elektroderne bliver løse, skal du skifte dem.
Hvis du får symptomer fra hjertet under optagelsen, skal du skrive det ned. Du får udleveret et skema ved påsætning. Du kan også se og downloade skemaet herunder.
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1256085
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.