Undersøgelse af blodtryk i fingre under kuldeprovokation
Gå direkte til:
Undersøgelse af blodtryk i fingre under kuldeprovokation
Undersøgelsen viser, om generne i dine fingre kan skyldes Raynaud's Sygdom (hvide fingre).
Forbered dig til undersøgelsen
Hvis du tager medicin mod hvide fingre, skal du undlade medicinen den sidste uge før undersøgelsen.
Du må ikke ryge på undersøgelsesdagen, hvis du er ryger.
Hvis du ikke kan tage imod den tid, vi har tilbudt dig, så kontakt os venligst så hurtigt som muligt på tlf. 78 44 33 00 – gerne indenfor 3 hverdage. Det giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.
Hvis du hellere vil på et andet hospital, kan du læse mere om mulighederne på www.udredning.rm.dk.
Du er altid velkommen til at ringe til Patientkontoret på tlf. 78 41 04 44, hvis du ønsker at benytte det frie sygehusvalg.
På undersøgelsesdagen
Den dag du skal møde, skal du beskytte hænderne mod kulde, og du må ikke bruge vibrerende værktøj.
Fysiologisk Klinik ligger på etage 3.
Du kan med fordel parkere i Parkeringshus P4:
Gå til Indgang C over gangbroen fra parkeringshuset
Gå til den gule elevator og tag elevatoren til etage 3, hvor du finder receptionen
Alternativt kan du parkere i Parkeringshus P3:
Gå til Indgang F
Gå til den gule elevator, hvor du finder receptionen
Om undersøgelsen
Du skal ligge ned på en briks i cirka 30 minutter med varmepuder på fingrene i et rum med stuetemperatur. Herefter skal du ligge helt stille, mens du får målt blodtryk i alle fingre.
Når du er tilpas nedkølet, måles blodtrykket i alle fingre igen. Det er vigtigt at ligge helt stille under målingerne.
Efter målingen bliver du flyttet til et køligt rum. Her bliver du svøbt i et køletæppe, hvor der cirkulerer 10 grader varmt vand. Hver enkelt finger bliver desuden nedkølet med en kølemanchet.
Du skal forvente, at undersøgelsen kan vare op til 5 timer.
Risici og bivirkninger
Afkølingen kan føles ubehagelig.
Trykket fra blodtryksmanchetterne kan gøre en smule ondt.
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen af den læge eller afdeling, der har henvist dig.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 8.00-13.00
Onsdag fra kl. 9.00-13.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/581390
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.