Barnets position, når det får flaske
Barnet skal sidde på arm – skiftevis venstre og højre – af hensyn til synsstimuleringen og kraniets facon.
Du bør holde barnet oprejst, så der ikke kommer mælk til mellemøret. Det kan ske, hvis barnet ligger for fladt.
Barnet har også bedre mulighed for at kontrollere og styre synkningen, når det er oprejst. Sørg også for, at barnet har hovedet let bagover, så det ikke kløjs i mælken (som du selv drikker af en kop).
Det er vigtigt, at barnet bliver holdt, så der er mulighed for øjenkontakt med fysisk og psykisk kontakt under hele måltidet.
Stimulér barnets overlæbe med sutteflasken, så barnet selv begynder at søge og åbne munden.
Når barnet åbner munden, og viser parathed til at spise, så sørg for at placere suttehovedet mod barnets gane for at stimulere sutterefleksen.
Du kan regulere hastigheden ved at vippe flasken, så der ikke hele tiden kommer meget mælk ud i suttehovedet. På den måde lærer barnet, at der ikke altid kommer lige meget mælk, og barnet lærer også bedre at regulere spisningen.
Hold små bøvsepauser undervejs. Prøv at få et måltid til at vare 20 minutter.
Når barnet vender hovedet væk, så hold pause. Tilbyd derefter sutteflasken igen. Hvis barnet afslår sutteflasken, så accepterer du det.
Måltidsmønster
Måltidsmønstret for flaskebarnet skal ikke være for skematisk. Hverken med hensyn til antal flasker, tidsintervaller eller hvor meget der skal være i flasken. Barnet skal selv have lov til at regulere, hvor meget det vil spise.
Når barnet får modermælkserstatning, skal barnet have blød afføring 1 gang dagligt. Ellers kan der være behov for at give barnet medicin mod forstoppelse.
Barnet kan have behov for en narresut til at dække suttebehovet.
Hvis barnet senere har tendens til at spise for meget og stortrives, kan det være nødvendigt at holde igen med mad og i stedet give barnet kontakt.